Sider

torsdag den 9. august 2012

Små hæklede Biler - DIY

Jeg har fået rigtig mange henvendelser på en opskrift på de små hæklede biler jeg beskrev Her :-)
Det er altid dejligt når så mange syntes om det man laver... Men jeg skal fortælle jer en lille hemmelighed :-) Jeg ELSKER det kreative men skal virkelig tage mig sammen for at få lavet mønstre på det jeg laver..... De er jo i mit hoved til jeg skal bruge dem næste gang.

Men her kommer den så ;-)

DIY - Små hæklede biler


Jeg bruger rester af bomuldsgarn, tykkelsen er ligemeget, de bliver bare større eller mindre end på billedet. (Bilerne på billedet er hæklet i Blend Bamboo fra Hjertegarn)
Jeg bruger en nål en ½ str. mindre end der står på bandarolen, i dette tilfælde nål. 2½

Forkortelser:
lm - luftmaske
fm - fastmaske
km - kædemaske
rk - række
hstgm - halv stangmaske
stgm - stangmaske
m - maske


Bilen:
Hækl 10 lm og start i 2. lm fra nålen således.
1. række. Fm i de næste 9 fm, vend med en lm.
2. række. Som 1. rk.
3. række. Som 1. rk.
4. række. Spring 1. m over, 1 km i næste m, hækl 5 lm, spring 2 m over og hækl 1 stgm i næste m.
Hækl 5 lm, spring 2 m over og sæt lm-buen på med 1 km i næste m.
Nu hækles der en kant om hele bilen således.
Hækl 3 fm i næste m(hjørne). Hækl 1 hstgm i den midterste rk (2.rk) 3 fm i næste m (hjørne), fm i de næste 7 m (bund), 3 fm i næste m (hjørne), 1 hstgm i den minderste rk (2.rk) og 3 fm i næste m (hjørne). hækl nu 5 fm om den første lm-bue, fortsæt med 5 fm om næste bue, og slut med 1 km i den 1. fm i 3-hjørnet. Bryd garnet og hæft.

Hjul (2 stk)
Her bruger jeg en nål der er større (3½ i mit garn)
Lav en magic loop i sort garn.
1 lm, og 9 fm om ringen. Træk sammen og saml med en km i lm.

Montering:
Med hvid garn syes hjulene på med et kryds i midten (se billedet)


søndag den 5. august 2012

Så er det hverdag igen......

Min søster holder rejsegilde på sit kolonihavehus

Et kig ud i vores kolonihave (som vi har sammen med mine forældre)
Endnu et kig

Basinet som min far lavede i 1976

Bella nyder at holde sommerferie i kolonihaven
Men jeg holder aldrig ferie fra mine nørklerier.
Så her er et par eksempler på hvad jeg har lavet den sidste måneds tid
Endnu en blomsterpude tager form

Denne uro er til butikken, mønstret er fra hjertegarn

Lidt snyd, for jeg har ikke lavet det her i sommer, men blev færdig i maj måned, men havde det med i haven til fotografering.
Hæklet tæppe efter fri fantasi. Jeg har lavet det af oldemorfrikanter i 3 str. også har jeg lavet en bunke blomster, bier, og sommerfugle som jeg har syet på.
Kanten er fra en bog på engelsk. som jeg også har skrevet om i et tidligere indlæg.
Også var der lige den store spejderlejr 2012, som besøgte Holstebro.

Dette er et billede taget fra vores havelåge, så tæt var de på.
Det var en stor oplevelse at have dem så tæt på.
Jeg har lavet rigtig mange andre nørklerier over sommeren. Mere om dem senere :-)